julefrokost 2014
Julefrokost 2014

Onsdag den 3. december 
På denne lidt mørke decembermorgen var det ikke muligt at tage et klart og skarpt billede.
Vi var mødt 13 morgenmænd til start kl. 9. Vejret var koldt og overskyet men heldigvis uden blæst. De 13 deltagere i dagens turnering var Claus, Ole, Leif, Niels, Niels Ove, Allan, Henning, Torben, Ib, Søren, Carl Henrik, Bendt og Hans. Vi spillede 18 huller fra rød tee. Det tog kun 3 timer og 9 minutter og banen blev målt til 7,2 km. Vinder af dagens turnering blev Niels Fodgaard med 39 point, Henning Bjerregård med 19 point på de første 9 huller og Allan Meilstrup med 20 point på de sidste 9.
Torben trækker dagens hold


Julefrokosten blev holdt på hotel Nordkrog i Liseleje hos Ib og hans hustru Anne-Lise. Vi takker dem mange gange, fordi vi måtte komme ind i deres private gemakker.

Menuen bestod af 5 slags sild, karry-, hvide-, tomat-, krydder- og Elmer Sild + æg, kaviar og andet tilbehør. Derefter røget ål med røræg, ribbensteg, sylte, gravad laks og til sidst 8 forskellige oste.
Til kaffe fik vi Niels Oves æblekage med alt det flødeskum, som hjertet kunne begære.
Henning havde som sædvanlig taget sin guitar med, så der blev sunget mange sange. Niels Fodgaard havde skrevet endnu en ny sang med titlen "En hyldest til De Grå Morgenmænd". Den var på hele seks vers, melodien var "I en kælder sort som kul"
Vores efterårsturnering blev vundet af Claus Ellehammer med 14 krydser. Nr. 2 blev Leif Balle-Svendsen med 10 krydser og nr. 3 blev Niels Fodgaard med 9 krydser.

Ved kaffe fremkom der tre forslag, som vi til foråret skal tage endelig stilling til på "Kanelmødet".
1. Eclecticturneringen afløses af en krydsturnering med 3 eller 4 krydser.
2. Startgebyr 6 kr. eller 3 kr.
3. Gebyret lægges i De Grås kasse, vinderne er gebyrfri på dagen.

Link til vores Efterårsturnering 2014  og til "De Grå Morgenmænd"