Under etablering

Juli 2012: Jeg har fået tilsendt endnu et foto fra april  1954.
NB: Det har vist sig, at billedet er fra oktober 1953. Nogle af personerne blev dog først konfirmeret i 1954.

Jeg mangler navn på 7 konfirmander.

Måske kender du nogle af personerne på dette billede?
Hvis det er tilfældet, så skriv til mig på hans@blomhoej.dk.

 

 Konfirmanderne er opsat i alfabetisk orden efter fornavn


. Ane Grethe Pedersen 1. række nr. 4. Født 9/7-39, datter af stålværksarbejder Ejnar Pedersen. Boede i huset "Helle" Bjørnehoved 23. Hun blev gift  Boll Andersen.
Død den 25. februar 2010.

Anny Lydia Jensen 2. række nr. 9. Født 17/3-39, boede på Nøddestien 37 Skovbakken. Hun havde en yngre bror, som hed Bjarne. Hendes far Hans Peder Jensen var snedker. Anny blev gift med John Breiting fra Asserbo. De har 2 børn en dreng og en pige. De havde i flere år et gulvfirma i Frederikssund. John er også på dette billede.

Om min mor:  13/5-2018 modtaget denne mail fra Annys søn Jannick.

1) Datter af Hans Peter Jensen og Maria Jensen. Hans Peter Var vist smed, men arbejde de sidste år, som jeg ved af, på DFJ I Frederiksværk. Man kunne efter sigende indstille uret efter ham, da han altid kom præcis 1 minut før fløjten. Maria, min mormor, ved jeg ikke så meget om, men hun var rar.


Anni Sørensen 2. række nr. 4. Født 7/10-39, datter af former Fritz Sørensen, Ebbedal, Kregme.

. Bente Thomsen 1. række nr. 10. Født 6/11-39, datter af Jørgen Thomsen, Pilevej 2. Hendes far havde mejeriet, som lå i kælderen Nørregade 10. Senere blev det flyttet til Pilevej. Det blev kaldt Centralmejeriet. Bente blev gift med Preben Hansen (Skrå) udlært hos Isenkræmmer Andreasen i Nørregade.

Bodil 2. række nr. 5. Boede i Jernbanegade på Teknisk skole.
(er måske Bodil J. Søholt Pedersen, Bakkegade 4A.

Bodil Friis 2. række nr. 10. Født 31/7-39, datter af Richard Friis, Nørregade 8. I samme gade havde hendes farfar og far havde en manufakturforretning.

. Bodil Sørensen 2.række nr. 6. Født 7/2-39, datter af lagerarbejder Otto V. Sørensen, Tscherningsgade 15B.

. Carl Benny Jensen 3-4. række nr. 9. Født 23/7-38, søn af stålværksarbejder Alfred Jensen, Gulspurvevej 9 Magleblik. Emigrerede til USA, blev gift, mistede hånde i en arbejdsulykke men fik en god mekanisk hånd.

. Ejnar Bach Madsen 3-4. række nr. 18. Født 13/5-39, søn af arbejdsmand Verner Bak Madsen, Strandgade 12.

Ellen Poulsen 2. række nr.11. Født 24/12-38, datter af Peter Poulsen. Boede på Jernbanegade 9, samme sted havde hendes far en bagerforretning. Ellen blev gift med en landmand.

Erik Lund 3-4. række nr.2. Født 1/4-39, søn af kontorassistent Helge M. Lund, Gulspurvevej 7 på Magleblik.

. Flemming Christoffersen 3-4. række nr. 22. Født 26/9-38, søn af fisker Erik Joh. Christoffersen, Knudsvej 6B.

Gunnar Laursen 3-4. række nr. 7. Født 12/2-39, søn af værkfører Willy Østerby Laursen, Frydsvej 17.

Gustav A. Wackers 3.4. række nr. 10. Født 17/9-38, søn af maskinarbejder Ernst Albert Wackers, Gulspurvevej 1.

Hans Find Albrechtslund 3-4 række nr. 15. Født 1/6-38, søn af pensionatsejer S. Albrechtslund, pension "Asserbo", Nyvej. Hans Find arbejdede på Danmarks Radio, som kameramand. Her mødte han en af TVs første speakerpiger Marianne. De har for nylig haft guldbryllup.

Hanne Just 2. række nr. 8. Født 11/9-38, datter af kommunelærer Jens E. Just Sørensen, Birkevej 6 på Skovbakken.

Hanne Lise Thomsen 3-4 række nr. 19. Født 7/3-39, datter af smed Oskar M. Thomsen, Skovbakkevej 42.

Ib Møller 3-4. række nr. 25. Født 9/6-39, søn af skipper Christian Møller, boede i Strandgade 14. Han har en søster, som hedder Karen.

Ilse Marie Laursen 2. række nr. 1. Født 30/11-38, datter af stålværksformand Holger Laursen, Nøddestien 53 på Skovbakken.

Inge Lise Petersen 1. række nr.2. Født 3/4-39, datter af former Karl Peder Pedersen, Tscherningsgade 3. Hun har arbejdet på (apoteket?)

Inger Hanse 1. række nr. 11. Født 8/5-39. Boede i Anker Heegaardsgade 32. Hun har en bror, som hedder Per. Hendes far Ejnar var bankdirektør i "Banken for Frederiksværk og Omegn". Hun har også en yngre søster, som heder Karen. Hun er på billedet fra april 1954.

Inger Mulvad 1. række nr. 3. Født 4/4-39, datter af plantageejer Ole Mulvad Jørgensen, Lille Kregme. Hun har en yngre bror,  som hedder Niels. Han er på billedet fra april 1954.

Ingrid Elise Jørgensen 2. række nr. 2. Født 23/7-38, datter af gårdejer Jes Jørgensen. Boede på gården "Lifligklang" i Kregme. Ingrid har en mindre bror August Jørgensen. Han havde i mange år et advokatfirma i Hillerød.

Irene Nielsen (Lumse) 3-4. række nr. 17. Født 11/4-39, datter af vognmand Gustav Nielsen, Birkevej 8 på Skovbakken senere Asserbo. Hendes far Gustav var vognmand for Stålværket. Var først ansat på fru Englys danseskole Først havde Irene en danseskole, senere overtog hun sin fars vognmandsforretning.

. John Valdemar Breiting 3-4. række nr. 11. Født 7/5-39, søn af snedker Børge Breiting, Asserbo. Hans far have et gulvbelægningsfirma samme sted. John blev gift med Anny Jensen fra Skovbakken. De havde i flere år et gulvfirma i Frederikssund. John har to yngre søskende Erling og Birgit. Birgit er på billedet fra oktober 1955.

13/5-2018: Modtaget denne mail fra Johns søn Jannick
2) John Breiting på billedet er jo min far. Han er Søn af Børge Breiting og Ingeborg Breiting. Ingeborg kom hertil, fra Sverige, i slutningen 1920'erne og var stue pige for Poul Richart. Børge Breiting var håndværker af Guds nåde. Han havde møbel snedkeri, gulvfirma og guld nål. Min far startede sit eget gulvlægnings firma I Frederikssund, selvfølgelig med min mors hjælp.


Johnni Lykke Nielsen 3-4. række nr. 3. Født 22/4-39, søn af stålværksarbejder Hans Karl Nielsen, Hvide Klint.

. Jytte Busk 2. række nr. 12. Født 30/1-39, datter af vulkanisør Peter Busk, Strandgade 6. Faderen havde sit vulkanisørværksted på torvet.

Jørgen Edmund Andersen 3-4. række nr. 6. Født . 3/7-39, søn af stålværksarbejder  Ejnar Edmund Andersen, Aasebro 16, Vinderød.
Mere om Jørgen KLIK HER


Knud Meulengracth 3-4. række nr. 5. Født 22/5-38, søn af stålværksarbejder Ib Meulengracht, Odinsvej 8, Vinderød.

Lis Damgaard 1. række nr. 7. Boede på Skovbakken. Faderen arbejdede på DFJs kontor. Hun havde en lillesøster, som hed Simone. Hun er på billedet fra oktober 1955.

Lis Eskildsen 3-4. række nr. 21. Født 7/7-39, datter af driftsassistent Heinrich Eskildsen, Birkevej 11 på Skovbakken. Hun har to mindre søskende Hanne og Niels Jørgen.

. Lis Hessner 1. række nr. 7. Født 14/12-38, datter af slagtersvend Christian Hessner, Jernbanegade 6 på Teknisk Skole.

Lis Søndergaard Pedersen 1. række nr. 9. Født 9/7-39, datter af assistent ved DFJ Tage S. Pedersen, Nøddestien 55 på Skovbakken. Lis blev udlært på Frederiksværk Apotek. Hun har en yngre bror, som hedder Per. Lis fik 2 børn begge piger. Hun blev gift med Bjarne Hestbæk.

. Per Arvad 3-4. række nr. 23. Boede i Liseleje hvor hans far havde en købmandsbutik. Han blev udlært købmand hos købmand Kjeld Blomhøj Nørregade. Per havde en mindre søster Mari-Ann. Hun er på billedet fra oktober 1955.

. Preben Skovgaard 3-4. række nr. 24. Født 20/5-39. Hans far Erling Skovgaard Rasmussen var murer og gik i kompagniskab med murermester Johan Reichel. Preben blev også murer. De boede på Tømmerpladsvej 10.

Pouly Jønsson 3-4 række nr. 26. Født 23/6-39, søn af arbejdsmand Jens Vilhelm Jønsson, Aadalsvej 9, Vinderød.
 

Ruth Møller Eskildsen. 2. række nr. 7. Født 19/1-40. Konfirmeret i 1954. Datter af mejeribestyrer Eigil Johannes Christensen, Halsnæs Mejeri, Thorup.

Steffen Waldorff Clemmensen 3-4 række nr. 20. Født 7/6-39, søn af restauratør Knud H. W. Clemmensen, Strandgade 23. Faderen havde en isbar/cafe på torvet og fik senere Frederiksværk Campingplads.
Steffen blev udlært mekaniker hos GM i Frederiksværk, derfra kom han på teknikum og blev uddannet til ingeniør. Steffen blev ansat i F. L. Smith koncernen, her sluttede han også sin karrierer som direktør i koncernens fjern østen afdeling med base i Manila. Steffen er i dag pensionist og bor stadig på Filippinerne. 2013-06-16: Tak for nye oplysninger sendt af Kenneth Clemmensen, Sverige

. Steen Soland Jensen 3-4. række nr. 8. Født 2/11-39. Boede på Knudsvej 8. Hans far bogtrykker Alf Jensen udgav Frederiksværk og Omegns Ugeblad populært kladt "Gulvmåtten". Sten overtog efter faderen. Han var gift med Babera fra New Zealand, senere blev han gift med Merete, som førte forretningen videre efter Steens alt for tidlige død.

Svend Dyring 3-4. række nr. 14. Født 12/7-39, søn af krudtværksarbejder Oluf Dyring, Solvænget 8.


Torben Manthai Nielsen 3-4. række nr. 4. Født 13/4-39, søn af fabriksarbejder Hans Nielsen, Vibevej 4.

Vibeke Frederiksen 3-4. række nr. 13. Født 20. maj 1939. Boede i Tscherningsgade 14A. Faderen Sv. Aage Frederiksen var marketender på DFJ. Hun har en yngre søster, som hedder Anni.
   
   

Navne på konfirmander, som endnu ikke er identificeret:
 

Okt. ‘53    - Drenge  opført i kirkebogen for Fr.værk sogn
Kurt Jensen, f. 2/2-39, søn af parcellist Eigild Jensen, “Hyllebo”, Ll. Kregme (20)
Jørgen Nørgaard Jepsen, f. 13/6-39, søn af grønthandler Aage Jepsen, Skovbakkevej 5 (22)  (er ikke på billedet)
Jørgen Kragh Jespersen, f. 29/5-39, søn af maskinmester Jens Chr. Kragh Jespersen, Bregnesti 8 (23) (er ikke på billedet)
Helge Rye, f. 13/9-38, stedsøn af former Jens Sv. Aage Rye, Ahornvej 24 (30
Ole Steffensen, f. 9/6-39, søn af stålværksformand Peder Steffensen, Nørregade 32 (31)
Mogens Harbosgaard Sørensen, f. 18/3-39, søn af repræsentant Sv. Aage H. Sørensen, Strandgade 17 (32)
 
Okt. ‘53 – Piger opført i kirkebogen for Fr.værk sogn
Johanne Margrethe Barfoed Knudsen, f. 17/4-39, datter af ingeniør Thorkild Knudsen, Thors Bakke, Kregme (20
Bodil Jessie Søholt Pedersen, f. 11/5-39, datter af stålværksarb. Kay Oskar Pedersen, Bakkegade 4A (24 (måske bodil 2.række nr.5)
Grethe Møller Rasmussen, f. 7/1-39, datter af tømrer Svend Rasmussen, Skovbakkevej 34 (28
 
Okt. ‘53 – Drenge opført i kirkebogen for Vinderød sogn
Carl Hagerlund Jørgensen, f. 19/9-39, søn af stålværksarb. Hans V Hagerlund Jørgensen, Karsemose (10)
Ole Petersen, f. 6/4-39, søn af stålværksarb. Svend Petersen, Vinderød Skov 22 (12
 
Okt. ‘53 – Piger opført i kirkebogen for Vinderød sogn.
Inge Nødebo Nielsen, f. 11/5-39, datter af malermester Frede Nødebo Nielsen, Aasebro 34, Vinderød (6) (Er ikke på billedet)
Sonja Sørensen, f. 6/8-38, datter af bud Laurits Sørensen, Vinderød by (7)
 

xxxx