Knud Frederiksen

1912 - 1999

Knud Frederiksen

Knud blev medlem af Heros i 1927 og var aktiv bryder frem til 1952. Han var bestyrelsesmedlem i 18 år, heraf 14 som kasserer. Han blev æresmedlem i 1976 og igen æresmedlem i Heros Venner i 1986.

Et lille udsnit af det som Heros skriver om Knud: 
I sin aktive karriere havde Knud nogle meget dygtige københavnske modstandere, især Robert Voigt og Eigil Johansen, Sparta, begge placerede ved europamesterskaberne, der dengang sammen med OL var eneste internationale mesterskab. Knud nåede at besejre disse stjerner, samt resten af den danske elite. Hans virke og iver i træningslokalet var af stor betydning for klubkammeraterne, der på den måde blev løftet op på et højere plan. Altid gik han foran, også i det arbejde, der fulgte med. Tilligemed var han en rigtig guttermand at være på tur med. Utallige er de anekdoter, der kunne fortælles herfra. Der blev nemlig ofte turneret i Norge, Sverige og Danmark. Populær var han alle vegne og fik her livsvarige venskaber.

Mester Knud var hans tilnavn i sportspressen og derfor et kendt navn i byen. Han vandt i sin 25 år som aktiv bryder 18 mesterskaber, han deltog i 9 landsholdskampe. Hans største oplevelse var deltagelsen i  europamesterskaberne i Prag 1947.

Knud Frederiksen

Knud i Prag 1947

I 1950 byggede Knud og Gerda Frederiksen dette hus på Solvænget. Knud havde drømme og ambitioner, så selv om han ikke havde bil, blev der til huset opført en helmuret garage. På den tid var det ikke helt almindeligt, at en håndværker kunne opføre et så stort hus med 2 etager + fuld kælder og garage. Knud var ansat på DFJ og senere på Det Danske Stålværk som maskinarbejder.

Solvænget nr. 16