Retur

5. TÆRTE MED PORRER, LØG OG OST:

4 personer. Tilberedningstid 80 + 40 minutter i ovnen.

  • Til bunden:
  • 15 g gær
  • 3 spsk koldt vand
  • ½ tsk salt
  • 150 g mel
  • 50 g grahamsmel
  • 50 g smør eller kærgården
  • 1 æg
  • Til fyldet:
  • 200 g løg
  • 400 g porrer
  • 150 g kalkun bacon eller alm. bacon
  • salt, peber, cayennepeber og muskatnød
    ca. ½ tsk af hver slags.
  • 2 tomatter
  • 75 g hvid Castello ost
  • 4 æg
  • 4 spsk ylette eller A38.
  • ½ spsk tørret basilikum
Tærte med porrer, løg og ost
  1. Put gæren i en kop, hæld vandet og drys saltet på og lad gæren blive opløst.
  2. Tag en stor skål og bland de øvrige ingredienser til bunden, brug gerne en håndmikser med dejkroge.
  3. Bland den opløste gær i og lad dejen stå lunt i ca. 15 min.
  4. Tænd for ovnen og stil den på 190 grader.
  5. Hak løgne groft, rens porrerne og skær dem ½ cm. tykke skiver
  6. Baconet skæres i terninger og ristes i en sauterpande (pande med høj kant)
  7. Kom løgne i og derefter porrerne som ringe.
  8. Tilsæt salt, peber, cayennepeber og muskatnød, ca. en ½ teske af hver slags.
  9. Lad det simre i ca. 5 min. Tag så panden af kogepladen, så det kan køle lidt af.
  10. Skær tomaterne i både (12 stk.) og osten små trekanter (6 stk.)
  11. Rul dejen ud til en 3-4 mm tynd rund plade på et bord drysset med mel og læg den derefter op på et ca. 30 cm tærte fad.
  12. Pisk æg og ylette/A38 sammen i en stor skål, vend bacon/løg/porrer- blandingen i og hæld det hele op i tærte formen.
  13. Fordel osten og tomatbådene oven på og drys med basilikum.
  14. Sæt tærten på nederst rille i en forvarmet ovn på 190 grader i ca. 40 min.
  15. Nu er det tid til at rydde op i køkkenet og dække bord.
Retur til: Opskrifter 

TOP     Dato for brug af opskriften: | __________ | __________ | __________ | __________ |