Henrik Johannes Hansen

1883 - 1884

Fra Mettes Bog
Mette Hansen
  • Født i Kirke Stillinge den 28. nov.
  • Søskende: Anna 1876, Christian 1877, Vilhelm 1879, Karen 1981, Marie 1885, Frederik 1886, Alfred 1889, Søren 1891, Poul 1892, Elisabeth 1898.
  • Erhverv: 
  • Børn: 
  • Død på Husbjerggaard i Kirke Stillinge.
 
Gammel vugge

Der findes ingen billeder af
Henrik Johannes

Mette skriver i bogen "Til Mine Børn":

Den 28. november 1883 fik vi en lille dreng, som i dåben fik navnet Henrik Johannes. Smed Søren Hansen og hans kone var fadder. Johannes var født med indvendig hareskår, al sin mad måtte han have med ske, ellers kunne han ikke synke den. Da han var et halvt år, rejste jeg ind til en professor i København med ham, for at han kunne blive opereret. Den rejse var streng for mig. Jeg syntes bestandig, at jeg nu, ligesom Abraham, skulle ofre min lille dreng. Stor var min glæde, da professoren ikke ville operere ham, men sagde, at de ikke mere foretog den operation, men når han blev 9 år, skulle han have en sølvgane. Han blev dog ikke så gammel, for han døde da han var 1 år, måske havde professoren forudset dette. Jeg ved jo nok at det var bedst sådan.

Kommentar: Det som Mette beskriver som indvendig hareskår, mener jeg er en ganespalte måske kombineret med et hareskår. 
De to notater er hentet fra leksikonet Wikipedia.

Hareskår er en medfødt misdannelse, bestående i en eller to lodrette spalter i overlæben. Behandles i den tidlige barnealder med en operation, der ofte giver gode resultater.

Ganespalte - at være født med en ganespalte betyder, at vævet ikke er vokset sammen som normalt i fosterstadiet. Dermed er der direkte forbindelse mellem mund- og næsehule. Spalten opstår i 6. - 10 fosteruge. Ganespalte kan optræde sammen med en gumme- og læbespalte ("hareskår") og kan give problemer med tale og spisning. Ganespalte bliver behandlet operativt i barnealderen.

Top